Fredagsbrev Uge 4

“I vinters mørke tændes et lys,

 en ryg der skutter i gys.

 Varmen der stråler strejfer et bryst,

 der synger og rammes af lyst”

(H. Hartvig 2002)

“Lysten driver værket”, som man siger. Og rigtigt er det, i princippet, at motivationen til en opgave gerne skulle komme fra en indædt lyst til at udføre den. Problemet er bare, at vi alle, tror jeg, møder opgaver i vores hverdag vi skal løse som ikke er lystbetonet. Og hvor skal vi så hente motivationen fra? Her spiller det forpligtende fællesskab ind: Hvis jeg ved, at den opgave jeg ikke lige har lyst til at udføre, har betydning for min kollega, da kan jeg motiveres til at udføre alle slags opgaver, for fællesskabets bedste. Eller hvis jeg ved, at dette er jeg nødt til at lære for at kunne komme videre med en opgave, da stiger motivationen, selvom lysten er mindre.

Jeg diskuterer tit med eleverne om det med lyst og motivation, i forhold til det at skulle lære bestemte fag som de ikke selv har bestemt de selv skal have undervisning i. Sådan har det måske altid været. Men den lystbetonede tilgang til læring synes at fylde mere og mere hos eleverne over de senere år. Jeg/vi møder tit sætningen: “Det har jeg ikke lyst til”, hvis man spørger en elev, hvorfor han eller hun ikke arbejder på den opgave, der er blevet stillet. Selvfølgelig skulle alle børn gerne have lyst til at komme i skole hver dag. Men der vil være opgaver eller fag, som den enkelte elev ikke umiddelbart har lyst til. Her må alle vi voksne motiverer på bedste vis, og “tænde det lange lys” for det enkelte barn, for at få dem til at indse, at vi rent faktisk ved at de fag vi har i skolen er vigtige, og er nogle man er kommet frem til gennem 100 vis af års udviklingsarbejde med børneskolen, fag som er nødvendige for en farverig fremtid for det enkelte barn.

Vi lægger os hverdag i selen for at skabe den bedste skole for alle børn, og prøver at motivere og opmuntre på bedste vis. Ikke af pligt, men af lyst.

Rigtig god og lystfyldt weekend.

Henrik

 

Fredagsbrev Uge 3

Kære forældre og personale

“Vågn nu op af dine drømme, livet må du ej forsømme, vi har brug for dig og dine kræfter”. (Lars Peter Pendrup 1974)

Og hjerne-kræfter har der været brug for i udskolingen i ugen der gik. Der blev arbejdet intenst med terminsprøverne, og selv om vi bøvlede lidt med nogle tekniske udfordringer undervejs, så er de nu veloverståede, til glæde for de smukke unge mennesker der nu er klar til at møde eksamenerne med åben pande, når bladene på bøgene blafrer mod en højblå himmel i en ikke så fjern fremtid.

Og ganske vist er det at lyset langsomt men sikkert vender tilbage, og kaster lys over de drømme vi ej må forsømme, for de er jo netop dem der former det liv vi gerne vil vågne op til hver dag.

Lyset afslører ligeledes tingenes tilstand: vinduer der trænger, fodlister der hænger, flader med flænger, med meget mere. Alt i alt uundgåeligt skole-slid, der vidner om en aktiv hverdag. Og i en aktiv hverdag er det heller ikke altid man lige husker sin kaffekop (som jeg), sine våde vintersokker, regnfrakke, eller hoodie. Derfor bruger vi fællessamlingstiden om fredagen til fælles oprydning og rengøring. Det er også en måde hvorpå eleverne får opbygget et større ejerskab til huset, og dermed en større ansvarsfølelse over for deres skole. 

På søndag mødes en flok forældre til arbejdsdag på skolen, hvor der bliver udbedret, opryddet og rengjort dette og hint. Det er, for en skole som vores, helt afgørende rent fysisk/praktisk for bygningernes vedligehold, men er også en afgørende faktor for det forpligtende fællesskab: Klovborg Friskole. Rigtig god arbejdslyst.

God weekend

Henrik

 

Fredagsbrev Uge 2

Kære forældre

“Giv tid! og livets træ bli’r grønt,

må frosten det end kue;

giv tid! og hvad du drømte skønt,

du skal i sandhed skue”.

Bare rolig: Det skal nok gå, som B.S. Ingemann udtrykker i sangen “I sne står urt og busk i skjul”. Selvom mørke og kulde trykker, så kommer lyset og varmen tilbage, også selvom der pt. trykkes på Danmark fra både allierede og ikke allierede på den internationale scene i kampen om Grønland. ingemann skrev sangen i 1831 efter årtier med kæmpe udfordringer for Danmark og danskerne i et forsøg på at “genrejse den folkelige selvtillid”.

Vi sang sangen i tirsdags til vores daglige fællessamling der nu ligger fra 9.40 – 10.00. Manglende selvtillid er ikke den umiddelbare udstråling hos jeres skønne børn. Tværtimod. Og selvom det nok var de færreste, der kender sangen, så gav de den et skud alligevel. Så var der mere gang i den med “Jutlandia” af Kim Larsen, hvor alle ihvertfald kunne omkvædet. Super dejligt.

Fællessamlingen og fællessang er hjertet i det fællesskabsdannende arbejde: At føle samhørighed, små som store, børn som voksne i en relationsskabende stund, styrker sammenholdet, og sår frø i det forpligtende fællesskabs eng af mangfoldighed. Derfor prioriterer vi fællessamlingen. Også selvom ugen bliver lidt længere end tidligere. De tre halve timer, der før jul var læsebånd om morgenen, er nu konverteret til dansktimer.Så timerne i klasserne er som sådan ikke blevet længere.

Det er undertegnede, der står for samlingerne. Jeg gør, og vil gøre, mig umage med at lave en samling der tilgodeser både små og store elever. Der skal være noget for både indskolings barnet der ikke ved så meget om en hvis mands annekterings forsøg af Grønland og teenageren der nok ikke helt længere kan identificere sig med “Lille frække Frederik”.

I forhold til sangvalg, bruger vi som udgangspunkt “Dansk Skolesangbog” som børnene har. Her er der klassiske danske sange, salmer og også sange af nyere dato. Men jeg vil også bruge mere moderne (pop) sange og andre rytmiske klassikere.

Jeg takker endnu engang for, at jeg har fået lov til at arbejde med jeres skønne børn. Jeg føler rigtigt godt modtaget af dem, personalet, bestyrelsen og de få af jer forældre jeg har mødt indtil nu.

 

Godt nytår

Henrik