Fokuspunkt 24/25


For skoleåret 2024/25 har vi på Klovborg Friskole valgt endnu en gang, at sætte fokus på læsning og elevernes generalle begrebsbeståelse.

Skolen understøtte ministeriets ønske om, at begrænse elevernes adgang og brug af digitale medier, herunder mobiltelefoner, computere og tablets. Igen i år øger vi indsatsen på området ved at anlægge et læsebånd, hvor der lægges op til og opfordres til brug af fysiske bøger.

Vi ser læsning som en af grundstenene for god skolegang, og vi mener, at vi gennem styrkelse af elevernes læsekundskaber og læselyst, er med til at danne stærke forudstæning for den enkeltes fremtid.

Målet er helt konkret, at styrke elevernes almene begrebsforståelse, og at deres vokabilitet udvides betydeligt indenfor natur-, kultur-, og matematikfaglige områder. Her benytter vi en liste på 25 almenfaglige begreber, som er forskellige for indskoling, mellemtrin og udskoling. Eleverne testes i deres forståelse af begreberne i uge 34, 3 og 24, og deres beskrivelse og forståelse af begreberne bliver holdt op mod hinanden.

Vi tror på, at øvelse gør mester, og at vi gennem træning af elevernes begrebsforståelse, er med til at skabe mere selvsikre børn og unge mennesker hele vejen rundt.

Vi vil i årets løb arbejde med læseforståelse og læsefærdigheder på alle årgange. Derudover har vi indført specialiseret ordblinder hold, der i samarbejder med læsevejlederen arbejder intensivt med LST redskaber og ‘spion’-læsning. Læselyst og fordybelse i de forskellige læseprocesser vil desuden komme til at fylde mere i elevernes skoleår, fx er der indført læsebånd tirsdag, onsdag og torsdag for hele skolen.

Vores mål med dette fokuspunkt er at forbedre elevernes læsefærdigheder med 10% og udvide deres almene begrebsforståelse gennem didikeret træning og feedback kultur. For at måle dette vil vi fra skoleårets start teste elevernes læse-/skrivefærdigheder, og samholde resultaterne med data fra kommende tests efter jul og inden sommerferien.

Vores indskoling arbejder med læsekontrakter gennem hele året, og målet er, at deres individuelle kontrakter som minimum er 80% komplette.

På Klovborg Friskole tror vi på at læsning tjener mange formål! Vi mener at læsning højner ordforråd, styrker grammatik og stavning, gør ny viden lettere tilgængelig, skaber omverdensforståelse, samt at læsning besidder et stort potentiale for underholdning og livsoplysning.